20 september 2010

Forandring fryder...


Der sker ting og sager her på bloggen! Anne Bente har i et langt stykke tid været sygemeldt, efter en knæoperation i maj måned. Hun har været uden netadgang, og det har derfor været designteamet, der har stået for bloggen siden juni måned. Det har desværre betydet, at vi ikke har kunne sende præmier ud til vinderne af vores udfordringer. De er sendt nu - og I må meget undskylde ventetiden! Håber I kan bruge gaverne og bliver glade for dem. Vi vil også gerne undskylde over for sponsorerne. Vi lover at sende præmierne hurtigt ud fremover.

Siden juni måned har Linda (linsal) og Benita stået som ansvarlige for bloggen, og har nu sammen med Dorthe overtaget bloggen efter Anne Bente, der stadig bøvler med sit knæ. Vi håber alle, at hun meget snart kommer sig over operationen og får sit liv tilbage. Hun er stadig med i designteamet, men er altså ikke længere ejeren af denne blog. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer i den forbindelse, er I velkomne til at sende en mail til vintageudfordring@gmail.com

Derudover har vi en lodtrækning blandt tidligere maildeltagere. Så har du deltaget med et bidrag sendt til AnneBentes mail j.t.m@privat.dk, bedes du sende en mail til vores nye mail vintageudfordring@gmail.com med kontaktoplysninger på dig selv, og så deltager du i lodtrækningen om denne lækre gevinst sammensat af Benita fra designteamet.



Præmien indeholder følgende men kan variere:
fem store spillekort samlet til et lille minialbum
tre små spillekort
et stykke råhvid tyl
to store tags
to små chipboard tags
nogle blandede glansbilleder
et stykke pink filt
et vintage nodeark
en bunke blomster

Og til aller sidst vil jeg takke det herlige designteam for deres store opbakning og støtte til vintageudfordringen i denne svære tid, hvor AnneBente er syg. Og tusind tak til de søde og gavmilde sponsorer. Det er helt fantastisk, at I vil hjælpe os med præmier og lidt godt til designteamet. Det gør det hele lidt sjovere. Tusind tak!


Vi fortsætter bloggen i samme ånd som nu, og håber I har lyst til at deltage i vore udfordringer fremover. Vi ændrer ikke ved reglerne eller antallet af udfordringer.


Husk at hvis du har lyst til at sponsorere os på vintageudfordringen, så sender du bare en mail, og vi finder ud af noget.

Med venlig hilsen Linda, Dorthe og Benita,
nye ejere af vintageudfordringen.blogspot.com

1 kommentar:

  1. Jeg takker så mye for gaven som jeg fikk i posten for et par dager siden.
    Et kjempefint kort følgte også med.
    Tusen takk

    SvarSlett

Takk for din tilbakemelding!